Actionkamera Test – Vildeste optagelser med testvinder

0

Det er ikke mange år siden, at en investering i et kamera til optagelse af levende billeder var en meget dyr fornøjelse, og det var de færreste forundt at eje andet end et simpelt fotografiapparat. Med den teknologiske udvikling vi har set over de seneste to årtier, er der kommet anderledes skred i sagerne, og alverdens forskelligartede gadgets er blevet allemandseje.

I takt med den større og lettere tilgængelighed af elektroniske apparater er der også opstået et marked for actionkameraer. Et actionkamera er helt enkelt en gadget, du kan medbringe på cykelturen, skituren ned ad løjpen, når du bungyjumper, eller hvilken som helst anden aktivitet du ønsker at kunne se igen og igen og vise til familier, venner og bekendte eller måske dele på Facebook, YouTube eller et andet socialt medie.

Når vi skal lave en test af fem forskellige actionkameraer og til slut kåre en vinder, må vi hellere gøre dig opmærksom på, hvilke parametre vi er interesserede i at undersøge. Vi vil selvfølgelig se på, om pris og kvalitet står fornuftigt i forhold til hinanden, og vi vil se på, hvilken billedkvalitet du kan forvente.

Desuden vil vi undersøge, om actionkameraet er let at montere – både på tøjet og eventuelt på en cykel eller andet. Pointen med et actionkamera er jo netop den, at brugervenligheden skal være i top, mens ydelsen skal være fantastisk.

Vi vil også se på actionkameraets mulighed for at optage under vand, da flere og flere mennesker har fundet ud af, at livet under vandet kan føre til fede optagelser. Derfor er det selvfølgelig en vigtig finesse. Vi vil også se på, hvor hårdført actionkameraet er. Kan det klare en tur ned ad løjpen uden at crashe, og leverer det selv under vanskelige betingelser et stabilt billede?

Alle disse forskellige parametre vil til slut danne basis for vores dom, når vi finder vinderen af denne store test af actionkameraer.

iOn Cool-iCam Actionkamera S3000 Rød

iOn Cool-iCam Actionkamera S3000 Rød
ForhandlerPrisInformation
Wupti399 kr.Se produkt

Lad os allerførst kaste et blik på actionkameraets udseende. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at udtrykket bestemt også spiller en rolle. Her får du et temmeligt strømlinet actionkamera, som med den røde farve signalerer fart og spænding. Det ser umiddelbart lækkert ud, og du får med det samme lyst til at gå i gang med at bruge det. Prisen er desuden i den lavere ende, hvilket absolut er et plus.

Da actionkameraets primære rolle er at sørge for, at du får lavet nogle lækre optagelser, er det selvfølgelig interessant, hvilken billedkvalitet du kan forvente. Med en videoopløsning på 720 HD ligger vi lidt i den lave ende. På plussiden skal det nævnes, at actionkameraet har fine muligheder for at optage med stor vidvinkel, hvilket betyder, at du kan få en stor del af billedet med, når du suser ned ad bjerget. Der er også mulighed for at ændre på blænden, og det giver dig mulighed for at justere på den mængde af lys, du lukker ind, når du optager. Det er brugbart, når du optager video i mørkere omgivelser.

Udover de muligheder du har for at montere actionkameraet på eksempelvis en hjelm, følger der også et spænde med, så du kan montere kameraet på din cykel. Så også her får du, hvad du kan forvente.

En af de fede ting ved dette actionkamera er, at du har mulighed for at bruge det under vand. Det er vandtæt ned til 3 meter, og det betyder, at du sagtens kan tage det med på ferie og lave nogle fantastiske optagelser af en tur under vandet. Da det i øvrigt også er støvsikkert, kan du uden problemer tage det med på stranden, uden du risikerer at sandkorn sætter sig fast.

Kameraet er relativt hårdført, og der er ikke et hav af forskellige knapper, der kan gå i stykker. Derfor kan du roligt bruge det, når der er fart på. Det skal dog nævnes, at actionkameraet ikke er udstyret med fancy billedstabilisatorer, hvorfor du til tider måske vil opleve, at billedet er en smule rystet.

Actionkameraet har et 1050 mAh ion-batteri, der på en fuld opladning sikrer dig optagelser i 2,5 timer. Batteriet er genopladeligt og har en lang levetid. Actionkameraet har et mini usb-stik til overførsel af film og billeder til computeren. Det kan altså ikke foregå trådløst.

Alt i alt har vi at gøre med et actionkamera, hvor pris og kvalitet fint går hånd i hånd. Specielt kameraets evne til at optage under vand er værd at lægge mærke til.


KITVISION Explore 1080P Sportskamera

KITVISION Explore 1080P Sportskamera
ForhandlerPrisInformation
Wupti658 kr.Se produkt

Actionkameraet fra KITVISION er en noget anderledes model, end det kamera vi stiftede bekendtskab med lige før. Her er i højere grad tale om et meget kompakt actionkamera, og udtrykket er mere metallisk. Langt hen ad vejen er det en smagssag, om du ønsker det ene eller det andet æstetiske udtryk. Vi befinder os stadig i den lave ende af prisskalaen, så det er ikke det, der skal bestemme, om du ønsker det ene eller andet. Men lad os se nærmere på, hvad actionkameraet duer til.

Med en 120-graders vidvinkel linse og en optageopløsning på 1080p samt muligheden for at nedjustere kvaliteten af dine optagelser til 720P får du her et actionkamera, hvor der absolut er fine chancer for at få unikke optagelser med hjem. Dertil er der mulighed for at optage stillbilleder med actionkameraet, der leverer hele 12 megapixel. Du kan også indstille kameraet til at tage tidsindstillede billeder eller blot kontinuerligt blive ved med at fotografere.

KITVISION Explore leveres med en mængde forskellige dele med hensyn til montering på både hjelm og cykel. Der er monteringsklips, en ventileret rem til hjelmen og cykelholder. Det betyder, at du har rig mulighed for at bruge actionkameraet præcis, hvor du har lyst.

Også dette actionkamera kan bruges under vandet. Men denne model er dog vandtæt helt ned til 30 meter, hvilket åbner op for en helt ny verden. Det betyder nemlig, at du kan bruge det, når du er ude at dykke og på den måde forevige en dykkertur på et vrag eller blot filme en flot stime af fisk.

Actionkameraet er lavet til at blive brugt, og derfor kan det selvfølgelig også holde til lidt af hvert. Med sit kompakte design og indbyggede knapper er det en hårdfør størrelse, du sagtens kan medbringe på ture, hvor det går vildt for sig. Igen savnes der oplysninger om actionkameraets evne til at stabilisere billedet, men vi skal heller ikke glemme, at kameraets formål er at viderebringe genuine oplevelser – og de er engang imellem rystede.

Med et genopladeligt ion-batteri på 750 mAh kan du filme i 90 minutter, inden du skal lade kameraet op igen. Det er ikke så lang tid og vel i øvrigt det største minus ved actionkameraet. Men da du kan vælge mellem to optagekvaliteter, kan du justere på kameraets batterilevetid ved at vælge den næstbedste kvalitet.

Kort sagt er der her tale om et actionkamera, der især udmærker sig ved en formidabel evne til at optage film og billeder, selvom du er meget langt nede under vandet. Desværre er producenten gået en smule på kompromis med batteriet, men det kan omgås ved at økonomisere med brugen.


Polaroid Cube + Red

Polaroid Cube + Red
ForhandlerPrisInformation
Wupti1049 kr.Se produkt

Så er vi nået til dette actionkamera fra Polaroid. Det er et meget spændende kamera, som præsterer godt på alle parametre. Det er meget handy og måler blot 35x35x35 mm, hvilket betyder, at det er let at have med sig rundt. Derudover er det meget lækkert at se på; den fine farve og de bløde linjer giver tilsammen et udtryk, som er ret cool. Actionkameraet er dyrere end de to andre modeller, men stadig i en ende af prisskalaen, hvor det absolut er til at betale.

Det optager med HD 1440p eller 1080p, hvilket vil sikre dig fine optagelser og klare billeder. Med en vidvinkel på hele 124 grader kan dine optagelser også favne et stort område, og du gives desuden muligheden for at tage normale stillbilleder i en kvalitet på 8 megapixel. Alt i alt er Polaroid Cubes kameradel absolut godkendt.

Med hensyn til montering af dette actionkamera skal du købe beslag ved siden af. Men du kan få en hel masse forskelligt udstyr til Polaroid Cube, så du kan bruge det både på en hjelm, på en cykel eller præcis dér, du har brug for det. Du kan faktisk også købe et vandsikkert omslag til kameraet, så du ikke behøver bekymre dig om eventuelle uheld med vand.

I modsætning til de to føromtalte actionkameraer er denne model udstyret med en billedstabilisator, hvilket har stor betydning for kvaliteten af dine videooptagelser, såfremt du bruger kameraet i en situation, hvor der er mange rystelser. Vi sætter stor pris på den funktion, da det er meget vigtigt for oplevelsen, at slutproduktet er af overbevisende kvalitet.

Med et lille genopladeligt batteri på blot 600 mah er det alligevel lykkedes Polaroid at få 107 minutters optagetid ud af kameraet, hvilket er absolut godkendt. Derudover kan du forbinde actionkameraet med wi-fi og eventuelt streame direkte, mens du optager. Du har også mulighed for at synkronisere actionkameraet med din smartphone eller din tablet.

Hvis du ikke har haft et actionkamera før, er dette et godt sted at starte. Kameraet er let at betjene, og det eneste minus er, at du ikke kan bruge det under vand. Men alt i alt er det et lækkert actionkamera, som nok skal bringe dig glæde.


Monster Vision Action Sport Camera 1080P

Monster Vision Action Sport Camera 1080P
ForhandlerPrisInformation
Wupti1198 kr.Se produkt

Med mål, der hedder 225x102x102 mm, er der her tale om et lidt større actionkamera. Med sin sølvgrå farve og tætte bygning vidner det om et kamera, som er meget kompakt. Men når talen falder på actionkameraer er kompakthed i den grad et plusord. På den måde får du nemlig et actionkamera, der ikke fylder alverden, men stadig kan levere gode optagelser.

Det optager med en opløsning på 720p, hvilket som et minimum er den kvalitet, du skal anskaffe dig. Actionkameraet har et stort farvedisplay, så du hele tiden kan følge med i, hvad du optager. Og med muligheden for 8 x zoom kan du komme helt tæt på dine yndlingsmotiver. Derudover er der indbygget over tyve forskellige visuelle effekter i actionkameraet, hvilket giver dig gode muligheder for at lege med et udtryk og et billede, du gerne vil have.

Der følger to forskellige monteringsklips med, og der er desuden mulighed for at montere det på en stang med det medfølgende beslag. På den måde kan du hurtigt komme i gang med at lave dine optagelser, hvad enten det drejer sig om en cykeltur i skoven eller en tur i parken med dine børn.

Kamerahuset er vandtæt og flydende, så du kan tage billeder, mens du er i vandet. Men det kan ikke holde til at komme langt ned under vandet, så det skal du passe på med, hvis du bruger det på en strand eller lignende.

Dette actionkamera har et mindre batteri på 400mah, men du skal alligevel hæfte dig ved, at det har en batteritid på cirka 2,5 timer. Det er således lykkedes at presse det optimale ud af mindre batteri, der så heller ikke kræver en meget lang opladningstid. Når du gerne vil anskaffe dig et actionkamera, kan det nemlig godt betale sig at se efter et kamera med en god batterilevetid, da det øger brugeroplevelsen.

Monster Vision er et fint kamera til prisen, omend vi savner, at det kan bruges under vandet. Men derimod får du et kamera med et meget fint batteri, og hvis du er den kreative type, vil du finde videoredigeringsværktøjerne meget interessante.


Rollei Actioncam 425

Rollei Actioncam 425
ForhandlerPrisInformation
Wupti831 kr.Se produkt

Rollei Actioncam 425 vejer blot 65 gram og måler 59,3 x 41,1 x 24,6 mm og er altså et kompakt lille actionkamera. Du skal dog ikke lade dig skræmme væk af størrelsen, for bag overfladen gemmer sig en hidsig lille sag, som byder på mange features og muligheder for at få lavet suveræne optagelser.

Med 1080p Full HD-optagelser er du sikker på altid at få kvalitetsoptagelser i kassen. Når det på samme tid krydres med muligheden for at anvende vidvinkel på op til 140 grader, er det kun fantasien, der sætter grænser for dine motiver. Med loop-funktion og time-lapse kan du justere på dine optagelser, og på den måde kreere helt unikke videooptagelser. Rollei Actioncam kan såmænd også tage stillbilleder af høj kvalitet.

Med i pakken følger en kameraholder og forskellige dele til montering, hvor du ønsker det. Blandt andet er der mulighed for at sætte kameraet på en tripod, så du kan lave optagelser uden at holde kameraet selv. I pakken er der også et beskyttelsesetui, du kan anvende, hvis du gerne vil bruge actionkameraet i vandet.

Et actionkamera er altid udstyret med et genopladeligt batteri, sædvanligvis af lithium-ion-typen, og det gør sig også gældende i dette tilfælde. Her får du 90 minutters uafbrudt brug af kameraet på en fuld opladning, hvilket betyder, at du har rigelig med tid. Læg mærke til, at batterilevetiden falder, når du kobler kameraet til wifi.

Men netop muligheden for at koble kameraet til wifi åbner dørene for, at du kan livestreame dine oplevelser. Dog kniber det med rækkevidden af actionkameraets wifi, hvorfor du ikke skal være længere væk end 20 meter fra et signal.

Rollei Actioncam er et godt kamera, hvis du primært er interesseret i muligheden for at optage billeder og video i god kvalitet. Der er ingen tvivl om, at du her får et actionkamera, der absolut lever op til sit navn og med fordel kan medbringes både på stranden, løjpen og cykelturen. Det er stabilt og holdbart, og bedst af alt er der gjort meget ud af at forfine både optagekvaliteten og ekstra muligheder for efterfølgende at lege med redigeringen.


Og vinderen er fundet!

Efter vi har undersøgt de forskellige actionkameraer, er det blevet tydeligt, at de især adskiller sig på tre punkter: videokvalitet, evnen til at modstå vand og muligheden for at benytte actionkameraet i forbindelse med wifi. Her må du så igen som enkeltperson træffe dine egne valg og afgøre, hvad du har brug for.

Vi har kastet vores kærlighed på Polaroid Cube + Red, og det har vi gjort af forskellige årsager. For det første er der fantastiske muligheder for at optage billeder og video af meget høj kvalitet med det kamera, og for det andet kan du også i den henseende selv vælge mellem to forskellige kvaliteter, hvilket er en god feature. Derudover er vi glade for den store vidvinkel, som gør det let at fange den del af et billede, som du er interesseret i. Med en billedstabilisator er du i øvrigt også sikker på, at motiverne ikke bliver unødigt rystede.

Når du køber et Polaroid kamera bliver du næsten en del af en klub, hvor du kan blive ved med at anskaffe dig ekstraudstyr. Det er skønt, at der findes en hel masse forskelligt tilbehør til Cuben, som du i øvrigt kan finde online og bestille hjem.

Eneste minus ved Polaroid Cube er det, at du ikke kan bruge det under vand, hvis du skal ud at dykke. Men kameraet har så mange andre åbenlyse fordel, at vi alligevel vælger det som vinder af denne test.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here