Alt om Black Friday – det skal du vide

Denne artikel indeholder annoncer. Læs mere her.

0

black-friday-2021

Black Friday er årets største udsalgsdag, og danskerne har i den grad taget Black Friday-konceptet til sig. År efter år bliver der slået nye salgsrekorder, og folk stimler sammen i butikkerne eller rundt om de elektroniske enheder for at få fat i de bedste tilbud på dagen.

Er du endnu ikke hoppet med på Black Friday-bølgen? Så får du her en grundig introduktion til den store udsalgsdag, der har vundet danskernes hjerter. Du kan få svar på spørgsmål som:

  • Hvad er Black Friday?
  • Hvornår er der Black Friday 2021?
  • Hvor stammer Black Friday-begrebet fra?
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt til Black Friday?
  • Hvad shopper danskerne typisk på Black Friday?

Blackfridaydanmark.dk kan du få et hurtigt og overskueligt overblik over mange af de webshops, der deltager i Black Friday-kampagnen.  

Hvad er Black Friday?

Når vi rammer november måned, bliver det ualmindeligt svært at komme uden om Black Friday-reklamerne. Det er årets største udsalgsdag, hvor en lang række butikker – både fysisk og online – hver især kæmper om kundernes gunst ved at presse priserne i bund.

Det gode ved Black Friday er, at udsalget altid ligger på det samme tidspunkt af året – sidste fredag i november. Det skyldes, at eventet har rødder i den amerikanske Thanksgiving-tradition. Den amerikanske helligdag falder den sidste torsdag i november, og med de efterfølgende fridage (herunder Black Friday) er der en god anledning til at skyde gang i årets julesalg.

I takt med at Black Friday-konceptet er blevet mere og mere populært, har flere butikker også valgt at udvide udsalgsperioden. Du kan nu også falde over reklamer for Black Week og Cyber Monday. Black Week betegner ugen op til Black Friday, mens Cyber Monday er den efterfølgende mandag.

I USA har flere butikskæder også introduceret udsalgsdage som Black Thursday, Gray Thursday og Brown Thursday i forbindelse med Black Friday-udsalget. De er dog endnu ikke slået igennem på det danske marked.

Undrer du dig over, hvorfor det hedder Cyber Monday – og ikke f.eks. Black Monday? Ifølge Blackfriday-udsalg.dk blev dagen ”opfundet” i 2005 af flere amerikanske webshops, der ikke kunne hamle op med det store salg i de fysiske butikker på Black Friday. På dette tidspunkt var den amerikanske version af Black Friday primært forbundet med de fysiske butikker, der således løb med en gigantisk omsætning i forhold til de respektive webshops.

Derfor lancerede de deres egen modpol til den populære udsalgsdag, deraf navnet Cyber. I dag er Cyber Monday stadig en ultrapopulær shoppingdag på nettet. Flere butikker er endda også begyndt at introducere begrebet Cyber Tuesday. 

Hvornår er der Black Friday 2021?

Vil du være med i kampen om de gode Black Friday-tilbud 2021? Så får du her en oversigt over, hvornår du skal være klar ved tasterne eller ude i butikkerne:

  • Black Week: Uge 47 (22. november til 28. november)
  • Black Friday: Fredag d. 26. november
  • Cyber Monday: Mandag d. 29. november

Med hensyn til Black Friday dukker de første gode tilbud op allerede omkring midnat natten mellem torsdag og fredag. Så vil du ikke gå glip af noget, skal du være tidligt på færde.

Et af de bedste tips er at tilmelde sig flere nyhedsbreve, så du ved, hvornår de enkelte butikker lancerer deres forskellige tilbud. Ofte kan der være tale om attraktive timetilbud, så det betaler sig at være opsøgende. Som nyhedsabonent kan du også være heldig at få adgang til ekstra gode tilbud.

Du kan også med fordel holde dig orienteret om tilbud via diverse apps. 

Hvor stammer Black Friday-begrebet fra?

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at Black Friday stammer fra ”over there” – USA. Mere overraskende er det måske, at begrebet ikke er så nyt, som du givetvis tror. Samtidig er der stadig lidt forskellige forklaringer på, hvad termen Black Friday helt nøjagtigt refererer til. I de seneste år har der været flere mytedannelser, som dog ikke holder vand, og som udelukkende har været misbrug af begrebet.  

I dag er Black Friday primært associeret med detailbranchens store udsalgsdag i november måned. Det var et begreb, som branchen begyndte at optage omkring 1960’erne-1970’erne. Butikkerne gjorde en stor dyd ud af at understrege, at termen Black Friday gik på, at det var en måde, hvorpå de kunne gå i sort rent regnskabsmæssigt. Lige siden den første Macy’s Thanksgiving Day Parade tilbage i 1924 havde dagene efter Thanksgiving været kendt som et startskud på det amerikanske julesalg.

Historien var dog, at Black Friday allerede var blevet nævnt adskillige gange i den amerikanske historie – endda i mere uheldige situationer. Her får du nogle få eksempler, som beskrevet på Blackfriday-udsalg.dk:    

  • De to guldspekulanter i 1869: Amerikanerne Jay Gould og Jim Fisk forsøger at få guldpriserne til at stige ved at opkøbe store mængder guld. Det ender med, at planerne kommer frem i lyset, og aktiemarkedet kollapser. Krakket skete fredag d. 24. september 1869.
  • De ”syge” medarbejdere i 1951: Black Friday bliver på skrift refereret som dagen efter Thanksgiving – men ikke i shopperegi. Flere butiksansatte begynder at melde sig syge fredagen efter Thanksgiving-middagen. Et tilfælde? Næppe. 
  • Menneskemylderet i Philadelphia 1950’erne: Politiet i den amerikanske storby begynder at betegne dagen efter Thanksgiving som Black Friday grundet den sorte vrimmel af kunder på gader og stræder, der benytter fridagen til at få shoppet de første julegaver. Dagen bliver dog ikke kun et møde med glade smil, men også trafikpropper og lommetyve. 

Black Friday-termen begyndte efterfølgende at hænge ved, selvom butikkerne som sagt med stor ihærdighed forsøgte at lancere andre termer som et alternativ til Black Friday, især grundet de negative konnotationer.

Konklusionen er, at Black Friday-termen ikke som sådan er opfundet til det store salgsfremstød i november. Det er derimod et begreb, der opstod i folkemunde i forbindelse med flere historiske events – og som i større eller mindre grad har haft en reference til den store shoppingdag. Det er gradvist blevet populariseret.

Det var først i midten af 2000’erne, at Black Friday for alvor blev kommercielt og knyttet til den årlige forbrugsfest i november. Det menes, at de danske butikker begyndte at hoppe med på trenden tilbage i 2013. Nogle butikker forsøgte sig en smule tidligere, men det egentlige ryk kom først i 2013. Siden da er succesen boomet, og i flere af årene er der blevet handlet for milliardbeløb.

Modsvaret til Black Friday 
I en tid hvor klimaspørgsmål og forbrug i al almindelighed spiller en vigtig rolle i samfundsdebatten, er der kommet en modreaktion på det store overforbrug, som et udsalg som Black Friday genererer.

Nogle butikker har valgt at hoppe af Black Friday-ræset, mens bevægelser som Buy Nothing Day er opstået i USA og Canada sideløbende med Black Fridays store popularitet. 

Buy Nothing Day falder også på den sidste fredag i november. 

Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt til Black Friday?

Elsker du gode tilbud, er Black Friday et rent overflødighedshorn! Du kan bl.a. købe billigt legetøj, finde elcykler til ekstra lave priser og prisvenlige smykker som julegaver til alle i familien.

Alle produktkategorier er repræsenteret i Black Friday-tilbuddene, som vist på Blackfridaydanmark.dk.  

Det kan derfor være en smule overvældende at scrolle ned gennem de forskellige tilbud, når de popper op i indbakken. Det gode tip er, at du forsøger at holde tungen lige i munden og bevarer overblikket.

Du skal overveje følgende: 

  • Hvor godt er Black Friday-tilbuddet? Er førpriser og rabatter troværdige? 
  • Hvor meget har du brug for varen? Kan du eventuelt vente, til den falder endnu mere i pris?
  • Hvor god er kvaliteten på produktet? 
  • Handler du hos en pålidelig butik/webshop? Er den f.eks. E-mærket?

Vil du klare dig sikkert gennem dagen – uden at blive snydt og uden at forkøbe dig – gælder det om at forberede dig bedst muligt. 

  • Følg prisudviklingen løbende via sider som Pricerunner.dk – det giver dig mulighed for bedre at kunne vurdere tilbuddene. 
  • Begynd med at skrive en liste. Hvad skal du have købt i løbet af Black Week eller på Black Friday? Er der særlige julegaver, der skal krydses af på listen? Får du lavet en liste, er der også stor sandsynlighed for, at du holder fokus på de ting, du reelt set har behov for. 
  • Dan dig et indtryk af kvaliteten på det produkt, du har i kikkerten, ved at læse eksperttests. De kan være yderst nyttige, da du med stor sandsynlighed undgår fejlkøb. Mange eksperter anbefaler køb inden for flere priskategorier, så du kan vælge ud fra dit budget.  
  • Undersøg webshoppens kontaktoplysninger, certificeringer, leveringsbetingelser og brugeranmeldelser på Trustpilot.dk. 

Afsæt også gerne et fast budget, så du undgår at skulle leve af havregrød de næste mange dage. 

Hvad shopper danskerne typisk på Black Friday?

Er du i gang med at skifte ud i garderoben? Så benytter du måske lejligheden til at få købt nyt tøj på Black Friday. Det er en af de kategorier, der hører til de mest populære på Black Friday – sammen med sko og elektronik.

Ifølge Nets’ undersøgelse af Black Friday-tendenserne anno 2020 er mønstret ret klassisk, da det primært er mændene, der køber elektronik, mens kvinderne går efter tøj og sko.

Er målet at drage fordel af de bedste Black Friday-tilbud på tøj og sko eller elektronik, er det en god idé at følge nogle af de tips, der allerede er nævnt her i artiklen. Der bliver kamp om tilbuddene – og nogle butikker kan derfor også bevidst vælge at pynte en smule på førpriserne og rabatterne. Særligt på elektronikdelen kan det være en stor fordel at kende de reelle førpriser, så du ikke lader dig forblænde alt for meget af her og nu-tilbuddene.    


FAQ

🤩Hvornår er der Black Friday 2021?

Black Friday 2021 falder på fredag d. 26. november. I ugen op til kan du finde gode Black Week-tilbud, mens Cyber Monday falder på mandag d. 29. november.

🤔Hvor stammer Black Friday-begrebet fra?

Termen kommer fra USA og bliver oftest associeret med detailbranchens store udsalgsdag på den sidste fredag i november. Detailbranchen har anvendt termen for dét, at man går i sort/i plus rent regnskabsmæssigt. Dog er Black Friday også en term, som er opstået i folkemunde i forbindelse med flere historiske events – og som i større eller mindre grad har haft en reference til den store shoppingdag.

🧐Hvorfor hedder det Cyber Monday?

Cyber Monday er mandagen efter Black Friday, hvor du online kan gøre et par ekstra gode udsalgsfund. Det blev opfundet tilbage i 2005 af flere amerikanske webshops (deraf navnet cyber) som en modpol til Black Friday, der dengang primært var forbundet med udsalg i de fysiske butikker.  


Beskrivelse af kilder

Blackfriday-udsalg.dk

Blackfriday-udsalg.dk er et dansk website, der har dedikeret sig til at dække forskellige områder inden for Black Friday. Det gælder bl.a. shoppeguides, gode råd og en historisk gennemgang af Black Friday-begrebet. Vi har anvendt de vigtigste punkter i den historiske gennemgang.

Læs artiklen her

Ritzau

Ritzau er navnet på et dansk nyhedsbureau, der har formidlet nyhedshistorier til de danske medier siden 1866. Det er ikke alene Danmarks største nyhedsbureau, men også et af de mest velrespekterede. Store TV-kanaler som DR og TV modtager bl.a. deres nyhedshistorier fra Ritzau. Vi har refereret til nyhedshistorien Black Friday 2020: Disse varer hitter hos danskerne, der oplister de mest populære salgsvarer på Black Friday 2020. 

Artiklen er offentliggjort den: 26. november 2020
Læs artiklen her

Denne side er anmeldt af: Peter Cole Rating 5/5

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here