El-guitar Test – Bedste elektrisk guitar med og uden forstærker

0

Mange af os har nok stiftet bekendtskab med el-guitaren på et tidspunkt, hvad end man som barn gik til det på en lokal musikskole eller blot kunne få lov til at give den gas med Smoke On The Water (for mange den eneste, første og sidste sang, man får lært). Her på siden har vi udvalgt fem el-guitarer, hvoraf vi kårer den bedste. Vi har både valgt de billigere modeller, der passer til nybegynderen og hobby-guitaristen, og de lidt dyrere modeller, som kan bruges af den øvede og sågar til de professionelle.

El-guitaren er kort og godt en elektrisk guitar, hvorfor den er en pendant til den akustiske guitar. Hvor den akustiske guitar ved hjælp af akustikken selv frembringer lyden, frembringes lyden i en elektrisk guitar ved hjælp af – ja du har gættet det – elektricitet. Hvordan en elektrisk guitar helt præcist virker, vil vi ikke kede dig med her, men i korte træk fungerer det således: Vibrationerne fra strengene bliver opfanget af en pickup og sendes derefter videre gennem en forstærker, som så frembringer lyden.

En elektrisk guitar er et fantastisk instrument, som er sjov at spille på og samtidig kan skabe helt fantastisk lyd. Når du først har mestret guitaren, kan du endda også vælge at bruge pedaler eller en forstærker med effekter, som kan give el-guitaren mange forskellige lydlige effekter.

Uanset om det er din første el-guitar, eller du allerede er indehaver af instrumentet, kan det være svært at vælge den rigtige, fordi de kan minde om hinanden og alligevel være forskellige. Hvilken el-guitar der passer til dig, kommer både an på din spillestil, genre og temperament. Vi håber dog alligevel, at testen her kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

SX SST62+ LPB el-guitar lake pacific blue

SX SST62+ LPB el-guitar lake pacific blue
ForhandlerPrisInformation
danguitar1299 kr.Se produkt

Den første el-guitar er blandt testens billige, og med en pris på 1.299 kroner ligger den på et niveau, hvor langt de fleste kan være med. El-guitaren er holdt i et lækkert og yderst autentisk vintage-design, og det er en vellykket ST-efterligning.

Kroppen er lavet af solid lindetræ, mens halsen og fretbordet er af ahorn. Sadlen er af kunstigt ben, mens gribebrættet er lavet af palisander. Strengholderen og stemmeskruerne er af krom, mens hele el-guitarens finish er blank. Strengene, som guitaren kommer med, er af mærket D’Addario.

Guitaren har diverse indstillinger, og du kan vælge imellem flere forskellige indstillinger. Med Controls får du mulighed for at indstille både volumen og tone, mens der også er mulighed for at lege med vintage tremolo systems. Derudover har el-guitaren tre single coil pick-up’ere. Med i prisen følger også en gigbag, så du kan have el-guitaren med på farten, samt en vibrato-arm. Der er også mulighed for at vælge imellem to forskellige farver: den ene er en rocket, vintage 60’er blå farve med hvide detaljer, mens den anden er i en mere klassisk stil i sorte og brune nuancer.

Det er ingen hemmelighed, at kvalitet oftest også afspejler sig i prisen, hvorfor denne el-guitar er bedst egnet til nybegynderen eller den let øvede. Er du til gengæld interesseret i en god el-guitar som nybegynder, er SX SST62+ LPB el-guitar et rigtigt godt bud.


Yamaha RS320 SYL Revstar el-guitar stock yellow

Yamaha RS320 SYL Revstar el-guitar stock yellow
ForhandlerPrisInformation
danguitar2969 kr.Se produkt

Med testens anden el-guitar bevæger vi os lidt op i pris, hvorfor vi har udvalgt en guitar, som ligger i mellemklassen, hvad angår pris. RS320 SYL Revstar er fra mærket Yamaha, som har lavet stort set alt, hvad der kan laves inden for musikinstrumenter. Yamaha har efterhånden en del år og erfaring på bagen med hensyn til at lave el-guitarer, og det kan mærkes i kvaliteten.

Revstar-modellen er ny – faktisk den nyeste model efter 20 års “stilstand” fra Yamaha. Til dette formål samlede Yamaha verdens bedste guitar-byggere fra Japan og England, som gik sammen om at skabe den nye el-guitar; Revstar. Resultatet blev en vintage inspireret el-guitar, hvis lyd tager os tilbage til rockens måske bedste årti – nemlig 60’erne. Vi har valgt særligt at fremhæve den gule model, hvis frække farve passer godt til guitarens lyd. Er den gule farve ikke lige din kop te, kan du heldigvis vælge mellem tre farver: gul, sort og rød.

Yamaha RS320 har en udført krop af i natotræ, hvilket giver en varm og overtonerig klang med en vedholdende tone. Samtidig er nato en billigere træsort en mahogni (hvilket den overkommelige pris også afspejler). Revstars form lægger sig komfortabelt tæt på kroppen, og så er den samtidig behagelig at spille på – både stående og siddende.

Halsen er ligesom kroppen lavet af natotræ, mens selve gribebrættet med 22 bånd er af palisander. Med gribebrættet skiller el-guitaren sig ud, idet det er en del fladere end de klassiske modeller. Dette tilgodeser mere moderne spillestil, og gør det samtidig nemmere at bende en streng, uden der opstår mislyde, eller tonen dør ud.

Med Revstar får du mulighed for at være i kontrol: den har det Yamaha har valgt at kalde Dry Switch, som giver dig mulighed for at ændre, hvordan mikrofonen producerer signalet til en mere single-coil-lignende lyd – helt uden at miste volumen.

En helt igennem kvalitetsdygtig el-guitar, der med sit cafe-racer og 60’er inspirerede design og lyd vil falde i de fleste guitar-entusiasters smag.


Fender Squier Bullet Strat with Tremolo, RW, AWT el-guitar arctic white

Fender Squier Bullet Strat with Tremolo, RW, AWT el-guitar arctic white
ForhandlerPrisInformation
danguitar952 kr.Se produkt

Med testens tredje el-guitar tager vi et dyk ned i prisen – og den er da også testens billigste model. Med en pris på 952 kroner fås en el-guitar ikke meget billigere, og med denne flotte og stilrene el-guitar fra det ikoniske guitar-mærke Fender får du meget for pengene.

El-guitaren fra Fender er en guitar med tremolo, hvilket er en stang på en guitar, der giver en kraftig, vibrerende lyd, når du hiver i den. Det siges, at brugen af ordet er forkert, men ordets betydning stammer tilbage til Fenders Stratocaster. Tremolo giver altså en variation i tonen, der også kaldes vibrato. Med el-guitaren er der trods den billige pris altså rig mulighed for at eksperimentere med lyd og spillestil – så der er dømt fri leg.

Det er en billig og enkel guitar, hvorfor det er den perfekte guitar til begynderen. Har du lyst til at prøve kræfter med at spille på guitar, er Fender Squier Bullet Strat et godt sted at starte.

Guitaren er fra starten ment som en begynder-guitar, hvilket der er lagt vægt på i både udvikling og fremstilling. Her har der altså også været fokus på, at den skulle være prisbillig, hvorfor der er et godt forhold mellem pris og kvalitet. Netop derfor er Bullet Strat en guitar, som er nem at spille på, og det er blandt andet derfor, at den er perfekt til nybegynderen, som kan få glæde af guitaren lige fra starten.

El-guitaren er let, så det er nemt at spille, både når du står op og sidder ned. Bullet Strat er udstyret med en krop i lindetræ, en hals af ahorn og et gribebræt af palisander. Derudover er guitaren udstyret med tre single-coil Strat-pickuppere, et volume-/tonekontrol-arrangement samt en tremolobro og en 5-positioners pickup-omskifter, der åbner op for guitarens fem forskellige klange. El-guitaren fås derudover i seks forskellige farver, så der er noget for enhver smag.

Alt i alt en billig guitar af en rimelig kvalitet, som egner sig godt til dig, der gerne vil prøve kræfter af med at spille på el-guitar.


Fender Classic Series '50s Stratocaster, MN, FRD el-guitar fiesta red

Fender Classic Series '50s Stratocaster, MN, FRD el-guitar fiesta red
ForhandlerPrisInformation
danguitar5775 kr.Se produkt

Nu kommer vi til den dyreste dreng i testen, nemlig Fender Classic Series ‘50s Stratocaster el-guitar. Guitaren er en kopi af Fenders ikoniske Stratocaster fra 50’erne i både form og lyd – enhver guitar-entusiasts våde drøm. Kopien her er yderst autentisk, og selv pickupperne er holdt i ægte vintage-stil. Guitaren her er dog ikke for alle, og med en pris på 5.775 kroner er guitaren forbeholdt de øvede guitarister, som har en kærlighed og entusiasme til de ikoniske retro-modeller – særligt til Stratocasteren, som har været toneangivende for el-guitaren lige siden.

Denne klassiske el-guitar er fra Fenders Classic Series 50’er Stratocaster, og det er en el-guitar med en klassisk 50’er vibe – dengang hvor biler havde finner, knallerten var det foretrukne transportmiddel, drikken var milkshake og pomade var noget, der skulle i håret. Dengang havde Stratocasteren sin storhedstid, men det er ingen hemmelighed, at den den dag i dag har en enorm fanskare.

Guitaren har udover lyd også komfort i højsædet. Med en kurvet elletræskrop, en blød V-tonet ahornhals, enkeltlags slagplade med tre single-coil pickuppere og en vintage-stil vibrato er der bestemt ikke sparet på det lækre udstyr. Og det hele er indrammet af en smuk og periode-korrekt lakering. Blandt Stratocaster-entusiaster anses den bløde V-ahornshals for at være den bedste, som Fender nogensinde har lavet – og det stopper ikke her. El-guitaren er udstyret med alt det korrekte grej, således at det er en ren og skær fryd at spille på den, og det både hvad angår lyd og komfort.

Hvis du leder efter en el-guitar, hvor spilbarhed, vintage udseende og en legendarisk tone kompromisløst er i højsædet, vil en Fender Classic Series ‘50s Stratocaster helt sikkert være lige noget for dig.


Esp Ltd ST-213 FR Maple BLK el-guitar sort

Esp Ltd ST-213 FR Maple BLK el-guitar sort

Med testens sidste konkurrent går vi en anelse ned i pris med denne Esp Ltd ST-213 fra Maple. El-guitaren kan erhverves for den nette sum af 2.599 kroner (Udsalgspris), men så får du også en guitar, som vil leve op til langt de flestes krav.

Esp’s el-guitar er en klassisk rockguitar, hvis inspiration er fundet i rockens årtier: 50’erne og 60’erne. Guitaren oser af kvalitet, og så har den endda en licenseret Floyd Rose-bro, som giver mange musikalske muligheder.

Det kan være en kende mere omstændigt at stemme en guitar med det, der også kaldes en flydende bro, men når først den er stemt og indstillet korrekt, vil den holde stemningen bedre – især ved mange bends. Floyd rose-broen vil for mange være et yderst tiltalende element, men du skal dog være klar over, at det gør guitaren mere avanceret. Derfor kræver det også en del øvelse og kendskab til el-guitarer, før det mestres fuldt ud. Derfor vil vi også kun anbefale denne el-guitar til dem, som er øvede og opefter.

Selvom guitaren ikke ligger i den højeste prisklasse, får du virkelig noget for pengene med denne fra Esp. Du får klasse og stor ydeevne for pengene, hvis du vælger at investere i denne klassiske (og dog alsidige) rockguitar.

Esp åbnede deres første guitar-shop i Tokyo i 1975 kaldet Electric Sound Products, og siden da er det kun gået fremad. Køber du en Esp-guitar, er du derfor garanteret et produkt af en god kvalitet, fordi der ligger mange års erfaring bag deres produkter.


Bedst i test el guitar

At vælge den rigtige guitar er oftest en meget personlig sag. Der er stor forskel på, hvilken type komfort og lyd du foretrækker – og det hele afgøres af ens individuelle spillestil, samt hvilken genre man spiller. Derfor har det bestemt heller ikke været nemt for os at kåre en vinder i denne test.

Vi har dog alligevel fundet en af testens “deltagere”, som, vi mener, fortjener sejren. Vinderen af denne test er… Yamaha RS320 SYL Revstar el-guitar stock yellow. Med denne guitar får du virkelig noget for pengene, og kvaliteten på guitaren er bare i top.

Samtidig har den alle de kvaliteter, som langt de fleste leder efter i en el-guitar:

  • Vintage-inspireret design og lyd
  • 60’er inspireret
  • Lavet af billigere alternativer, som samtidig giver en unik klang
  • God komfort – behagelig at spille på både oprejst og siddende
  • Tilgodeser med sit flade gribebræt moderne spillestil
  • Giver mulighed for kontrol over lyd, effekter og spillestil

Alt i alt en solid, kvalitets- og prisdygtig guitar, som kan bruges af langt de fleste (og så er vi også begejstrede for det cafe-racer-inspirerede og blanke design).

Er du nybegynder vil testens vinder for dig måske nærmere stå imellem den meget billige

Fender Squier Bullet Strat with Tremolo, RW, AWT el-guitar arctic white og SX SST62+ LPB el-guitar lake pacific blue. Her vil det sandsynligvis være på baggrund af pris, at valget vil falde. Til nybegynderen vil vi dog anbefale El-guitaren fra SX, idet det er en guitar, som du vil kunne få glæde af i længere tid, hvor du derimod risikerer at “vokse fra” testens billigste model fra Fender.

Der er ingen tvivl om, at de tunge drenge i klassen såsom Fenders Stratocaster-kopi og Esp’s rock-guitar ligger lunt i svinget – simpelthen fordi du får det, som du betaler for. Har du ikke lyst til at smide så mange penge efter en el-guitar, kan du heldigvis også få meget guitar for mindre penge. Mange falder da også for Strat-kopien på grund af dens ikoniske status, på samme måde som kvinder falder for Chanel – her er det ikke nødvendigvis kvaliteten, der kigges på, men måske nærmere mærket.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here