Fitness armbånd Test

10
fitness armbånd test

Flere og flere danskere interesserer sig for fitness, og det har betydet øget efterspørgsel på de såkaldte fitness armbånd – også kendt som træningsarmbånd. Der er rigtig mange gode grunde til at købe et armbånd til fitness, men det kan være svært at finde det helt rigtige armbånd til formålet. Det er hovedårsagen til, at vi har lavet denne fitness armbånd test, så du kan blive klogere på, hvilke træningsarmbånd der er de bedste på markedet. I det kommende afsnit kan du læse resultatet af vores test, hvorefter du vil blive præsenteret for, hvorfor du med fordel kan købe et fitness armbånd, og hvad du skal gå efter i købsprocessen.

Razer Nabu X fitness armbånd

Razer Nabu X fitness armbånd
ForhandlerPrisInformation
Wupti202 kr.Se produkt

Razer Nabu X er et af de billigste fitness armbånd, men måske er det tilstrækkeligt for dig at eje et fitness armbånd med de mest basale funktioner?

Du får med dette fitness armbånd en pålidelig partner på farten, der kan informere dig om din fremgang. Armbåndet tæller bl.a. skridt, aktivitet, forbrændte kalorier og søvn, som er faktorer, der siger meget om dit aktivitetsniveau og overordnede helbred.

Fastholder din motivation og giver dig overblikket over din fremgang

Razer Nabu X sørger for, at du bliver informeret, hvis du modtager et opkald eller en SMS, så du ikke går glip af vigtige henvendelser. Armbåndet virker sammen med langt de fleste populære apps – bl.a. Google Fit, Mytracker, Map My Fitness og mange flere. Du skal downloade en af disse applikationer, hvis du vil følge din udvikling fra din mobile enhed. De fleste apps kan hentes via App Store og Google Play.

Razer Nabu X giver dig mulighed for at holde kontakt med andre brugere, så du kan udfordre dine venner og bekendte. Du kan connecte med en anden person, der bruger Nabu X ved blot at give vedkommende hånden.

Razer Nabu X har en batterilevetid på 1 uge og er vandafvisende ned til 1 meters dybde. Det er ingen hemmelighed, at fitness armbåndet ikke er verdens bedste, men du skal trods alt også kun betale en meget beskeden pris.

Specifikationer

  • Batterilevetid: 1 uge (genopladeligt)
  • Opladningstid: 1-2 timer
  • Vandtæt / Vandafvisende: Ja (ned til 1 meters dybde)

Garmin Vivofit 3 fitness armbånd

Garmin Vivofit 3 fitness armbånd
ForhandlerPrisInformation
Wupti849 kr.Se produkt

Garmin Vivofit 3 er et af producentens nyeste skud på stammen, hvilket tilsyneladende ikke er gået danskernes næse forbi. Der er i hvert fald mange danskere, der har valgt at investere i netop dette fitness armbånd, og populariteten forventes ikke at aftage lige foreløbigt.

Garmin er uden sammenligning den førende producent, når det handler om fitness armbånd, og producenten formår igen at imponere både forbrugerorganisationer og forbrugerne selv.

Gennemført fitness armbånd med alle de nødvendige funktioner

Garmin Vivofit 3 betragtes som et gennemført fitness armbånd, da det kommer med alle de funktioner, som man kan drømme om. Den indbyggede bevægelsesdetektor sørger for at registrere forskellige aktiviteter, hvilket kan være alt fra gåture og cykling til svømning og løb.

Du kan via Garmin Connect altid få indblik i alle de vigtigste detaljer, ligesom du kan deltage i udfordringer og konkurrere mod andre. Det vigtigste er dog, at du kan tracke dine egne resultater og følge din egen udvikling, så du kan fastholde din motivation.

Garmin Vivofit 3 registrerer også inaktivitet og lader dig i den anledning vide, hvis du har været inaktiv i for lang tid ad gangen – mere end en time. Der vil lyde en diskret alarm, så du bliver bekendt med, at det er blevet tid til at gøre noget aktivt.

Der er tilmed tale om et vandtæt fitness armbånd, så du kan sagtens tage dit fitness armbånd med i poolen eller brusebadet. Hvis sort ikke lige er din farve, så kan du købe ekstra remme, som findes i mange forskellige farver. Du vil aldrig komme til at miste motivationen igen takket være Garmin Vivofit 3, som motiverer dig, når du er aktiv – og inaktiv for den sags skyld.

Specifikationer

  • Batterilevetid: 1+ år
  • Vandtæt / vandafvisende: Ja (5 ATM – ned til 50 meters dybde)
  • Vægt: 28 gram

Garmin Vivoactive HR fitness armbånd

Garmin Vivoactive HR fitness armbånd
ForhandlerPrisInformation
Wupti2299 kr.Se produkt

Garmin Vivoactive HR er et stort og intelligent fitness armbånd, som er henvendt til dig, der går op i motion og sundhed. Du får et fitness armbånd, der kan det hele, så du ikke er nødsaget til at investere i andre former for målingsudstyr.

Dette eksklusive fitness armbånd er udviklet til den aktive person, som stiller tårnhøje krav til sit kommende fitness armbånd, hvor design, funktionalitet og batterilevetid er nogle af de vigtigste faktorer.

Fantastisk fitness armbånd med pulsmåling og meget mere

Garmin Vivoactive HR er et fantastisk fitness armbånd – intet mindre.

Du kan med dette fitness armbånd måle din puls døgnet rundt takket være den håndledsbaserede teknologi. Der kan måles puls på håndleddet under alle tænkelige sportsaktiviteter med undtagelse af svømning. Du får også oplysninger om forbrændte kalorier, så du altid kan følge med i, hvor mange kalorier du har forbrændt.

Hvad enten du er til cykling, golf, skiløb, svømning eller noget helt femte, så kan du registrere dit aktivitetsniveau i hele verden. Armbåndet sørger for at tælle antal skridt og antal etager, ligesom du kan få overvåget din søvn og få beregnet dine intensitetsminutter. Endvidere byder armbåndet på automatisk aktivitetsregistrering, hvilket er meget nyttigt, hvis du glemmer at trykke på startknappen.

Garmin Vivoactive HR giver dig mulighed for at opsætte vibrationsalarmer for tempo, løb, gang, intervaller og meget andet. Du kan også prøve kræfter med mange andre træningsfunktioner, hvis du ønsker at udfordre dig selv.

Fitness armbåndet gør dig også opmærksom på alle de meddelelser, du modtager på din mobile enhed – typisk din smartphone. I den anledning vil armbåndet diskret vibrere, så du kan reagere på telefonopkald eller på notifikationer fra sociale medier. Du kan selvfølgelig også styre din musik via armbåndet, ligesom du kan lade venner og familie spore dine aktiviteter. Ulempen ved dette fitness armbånd er, at det er en anelse stort og tungt – i hvert fald større og tungere end gennemsnittet.

Specifikationer

  • Batterilevetid: 1 uge (genopladeligt)
  • Vandtæt / vandafvisende: Ja (5 ATM – ned til 50 meters dybde)
  • Vægt: 48,2 gram

Disse faktorer er vigtige ved køb af et aktivitetsarmbånd

Vil du have det bedste aktivitetsarmbånd, så skal du have gjort dig nogle tanker om, hvilke funktioner og specifikationer armbåndet skal have. I vores fitness armbånd test har vi kigget på mange forskellige faktorer, og det er klart, at nogle faktorer er vigtigere end andre. I de kommende underafsnit kan du læse om, hvilke kriterier vi har lagt vægt på, og som vi vil anbefale dig at lægge vægt på. Helt overordnet har vi kigget på, hvilke fitness armbånd der kan hjælpe dig bedst med at holde styr på din livsstil, og hvilke armbånd der er bedst til at fungere som en slags motivationsfaktor.

Brugervenlighed – Det skal være nemt at bruge et træningsarmbånd

Der er ingen idé ved at købe et fancy ur, hvis det er umuligt at finde ud af. Der findes mange avancerede fitness armbånd på markedet, men de fleste træningsarmbånd er heldigvis nemme at finde ud af. Du kan derfor med fordel købe et armbånd, hvor det ikke er nødvendigt at skulle læse hele brugsanvisningen før brug.

Byggekvalitet – De rette materialer er afgørende

Det er ikke helt underordnet, hvilke materialer armbåndet er lavet af. Hvis du ønsker et armbånd, som du kan bruge mange år fremover, så er det vigtigt, at kvaliteten er god. Pris og kvalitet følges oftest hånd i hånd, så hvis du vælger det billigste aktivitetsarmbånd, så kan du også forvente, at kvaliteten er lav. Dog er der selvfølgelig enkelte undtagelser, hvor vores testvinder kan nævnes som et godt eksempel på et armbånd i høj kvalitet til en lav pris.

Funktioner – Distance, tid, pulsmåler m.v.

Der er stor forskel på, hvilke funktioner de forskellige armbånd har. De mest almindelige funktioner er distance, kalorieforbrænding og tid, mens der også er mulighed for mere avancerede funktioner såsom pulsmåler. Har du f.eks. et krav, om at dit armbånd skal have indbygget pulsmåler, så kan du indsnævre din søgning på den måde.

App – Vurdering af app’en

De fleste moderne fitness armbånd har en tilhørende app, hvor du kan følge dine aktiviteter og fremgang. Det er dog langt fra alle apps, der er lige gode. Du kan få et indblik i app’en ved at downloade den til din smartphone, ligesom du kan læse andres erfaringer. Når du vurderer en app, kan du bl.a. kigge på, om den er nem at betjene og overskuelig. Det er også vigtigt at vurdere kompatibiliteten med smartphones. Bemærk desuden om du kan hente app’en til din smartphone. Der er nemligenkelte fitness armbånd og tilhørende apps, som kun fungerer til f.eks. iOS eller Android.

Skab dig et helhedsindtryk

Når du har vurderet de forskellige faktorer, som vi har nævnt, bør du skabe dig et helhedsindtryk. I den forbindelse skal du naturligvis have de forskellige funktioner med i tankerne, men det handler lige så meget at kigge overordnet på, hvorvidt armbåndet kan opfylde dine krav. De fleste forbrugere køber et fitness armbånd, fordi de har et mål om at tabe sig. Derfor er det en stor fordel at købe et armbånd, som rent faktisk kan motivere dig. Hvis du kan følge din udvikling og analysere dine fremskridt, vil det være en uundværlig motionsfaktor. Du bør derfor ikke gå på kompromis med hverken kvalitet eller funktioner, når du køber træningsarmbånd. Et aktivitetsarmbånd kan vise sig at være en rigtig god investering, hvis det kan være medvirkende til en sundere livsstil.

3 skarpe tips til kalorieforbrænding

Slutteligt i denne fitness armbånd test vil vi gerne komme med 3 brugbare tips til, hvordan du kan opnå højere forbrænding. Disse tips kan du med fordel følge, hvis du har et ønske om at tabe dig.

  1. Øg dit aktivitetsniveau – Det er ingen hemmelighed, at den mest effektive metode til at øge forbrændingen er ved at dyrke mere motion. Hvis du blot dag for dag eller uge for uge øger dit aktivitetsniveau, vil du kunne øge din forbrænding. Du skal undgå at sidde eller ligge stille for længe ad gangen. Det er vigtigt, at du hele tiden holder gang i din krop og dit stofskifte, hvilket gælder både om morgenen, dagen og aftenen. Det kan være i form af styrketræning, løb og cykling, ligesom det kan være en kort gåtur. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du hele tiden holder sig i gang.
  2. Intervaltræning – Intervaltræning er rigtigt effektivt, hvis du ønsker at øge din forbrænding. Intervaltræning er især populært i forhold til løb og cykling. Hvis du skiftevis løber i højt og lavt tempo, vil du hurtigt få pulsen op og dermed øge forbrændingen. Det kan være rigtigt hårdt, men du forbrænder flere kalorier ved intervaltræning. Intervaltræning kan også foregå indendørs – enten i fitnesscenter eller hjemme med adgang til et løbebånd. Med et løbebånd kan du løbende justere på hastigheden, hvilket er glimrende til intervaltræning. Intervaltræning med cykel kan ligeledes foregå indendørs, hvis du ejer en motionscykel. Om du foretrækker en tur på dit løbebånd, motionscykel eller motion i naturen er naturligvis helt op til dig.
  3. Den rette kost er afgørende – Når du har haft en hård træning, er det vigtigt, at du får noget at spise relativt kort tid efter. Det er nemlig med til at fremme restitutionen, såfremt du sørger for at indtage den rigtige kost. Det siger sig selv, at du selvfølgelig ikke skal fylde dig med chokolade og cola efter en træning. Efter træningen (og i øvrigt til måltider) vil det være rigtigt fint at spise en banan og drikke et glas mælk eller kakao. Restitution er enormt vigtigt, fordi det er med til at forberede din krop til en ny træning. Du kan optimere din restitution ved at spise sund og nærende mad, som gerne skal have et fornuftigt indhold af protein, som er kendt som musklernes byggesten

10 KOMMENTARER

  1. Hej Martin.
    Jeg påtænker at købe et aktivitetsur, men er i tvivl om hvilket. Det er vigtigt for mig, at det kan måle min forbrænding dagen igennem, altså ved al bevægelse, skridt, holdtræning osv. Derudover vil jeg gerne kunne bruge det som løbeur, så det kan måle tid og tempo på mine ture. Jeg tænker desuden på, om der er nogle ure der har indbygget bluetooth og musiknumre? Jeg har nemlig høretelefoner der kører over bluetooth, og det kunne da være fantastisk, hvis man kunne høre musik på løbeturene den vej igennem uret…?

    Vh Line

  2. Hej kunne rigtig godt tænke mig et ur. Vil gerne have et som kan alt det garmin kan i testen men har dog brug for en der kan måle skridt når det ligger i lommen pga mit arbejde. Håber måske du kan hjælpe mig. Men venlig hilsen Tanja

  3. Hej Lotte,

    Jeg kan godt forstå, at du har forelsket dig i Jawbone UP24, da det er et rigtigt fint fitness armbånd. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med dét fitness armbånd, hvor jeg var ret imponeret. Det kan bl.a. købes her med hurtig levering her: http://testguro.dk/go/jawboneup24/. Det er uden tvivl en fordel at købe et fitness armbånd, der ikke fylder eller vejer særligt meget, da det ellers hurtigt kan blive en belastning.

    Jeg tror desværre ikke, at Jawbone har udviklet en app på dansk, hvor man kan aflæse aktiviteter. Det er vel smag og behag, om man anser som det nødvendigt med et display eller ej. Dog viser vores test tydeligt, at fitness armbånd med mellemstore displays er dem, der er bedst i test.

  4. Hej Martin. Jeg skal købe et aktivitetsur. Jeg er interesseret i mit ur kan måle søvn, skridt, kalorier, et langt batteri (tænker 10-14 dage), Jeg har undersøgt en del på nettet og har forelsket mig i Jawbone UP 24, da det ikke fylder meget på armen. Mit spørgsmål er nu. Ved du om man kan få en app på Dansk, hvor man kan aflæse aktiviter ? Kan ikke finde ud af, om det er en fordel at købe et aktivitetsur med display ? I så fald, skal det være med stor skrift/tal.

  5. Hej Jette,

    Jeg kan helt sikkert tilslutte mig, at det er en rigtig god idé at købe et fitness armbånd, der giver en påmindelse ved manglende aktivitet. Vil du have et fitness armbånd med denne funktion, så kan jeg varmt anbefale dig at købe et fitness armbånd fra Garmin. Garmin Vivofit er et godt bud, men der er faktisk kommet et rigtigt godt alternativ i form af Garmin VivoSmart. Hvis du har været inaktiv i en time, vil aktivitetsindikatoren advare dig om manglende aktivitet. Du kan læse alt om Garmin VivoSmart hos Wupti på følgende link: http://testguro.dk/go/garminvivosmart/

  6. Hej
    Jeg har brug for et armbånd som giver mig en påmindelse om at det nu er tid til aktivitet, da jeg kan sidde i timevis ved min computer og glemme tiden – ligesom Vivofit gør – men ved du om der er andre armbånd som kan det samme? Eller er det kun Garmins armbånd der har denne funktion?
    Bør jeg vælge Vivofit 1, 2 eller 3?
    Er de egentlig lige store eller er der forskel på det?

  7. Hej Peter,

    Jeg er meget ked af at høre din oplevelse med Zecircle fitness armbånd. Hvilken mobil har du? Armbåndet kan have visse begrænsninger i forhold til visse smartphones og softwares. Du bør kontakte din forhandler, som helt sikkert kan hjælpe dig godt videre.

  8. Zecircle

    jeg har købt Zecircle og det kunne ikke forbinde til min mobil på trods af at mobilen ifølge producentens hjemmeside er konvetibel. Besøg på producentens hjemmeside uden at få det til at fungere , øv

  9. Hej Pia,

    Har du overvejet Samsung Gear Fit, som vi har omtalt i vores test? Den overholder umiddelbart dine krav. Den har integreret bluetooth, nem at betjene, kører på batterier, notifikationer ved beskeder og opkald, skridtmåler, distance og meget mere. Dette fitness armbånd er regntæt – IP67, så det kan sagtens bruges i regnvejr. Sammenlignet med mange andre tilsvarerende armbånd, så byder Samsung Gear Fit på en rimelig stor skærm. Dog er jeg ikke klar over, om den kan spille musik fra Spotify.

  10. Hej jeg er ordblind og ser ikke så godt har brug for et ur med Bluetooth som er nemt at se på og betjene gerne et der ikke skal oplades . Og bare skrit måler og ur og kan se hvis der er nogen der skriver og ringer til mig når jeg går ture med hundene uden mobil . Og den må gerne være regn tæt og evt spille musik fra Spotify . Håber meget på hjælp 🙏🙏vh Pia

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here