Guide: Sådan får du en flottere og blødere hud

0

Hvem drømmer ikke om en flottere og blødere hud?

Huden betyder meget for et menneskes udseende, hvorfor der ikke er noget at sige til, at både mænd og kvinder vælger at investere i forskellige former for hudpleje. Din helt store opgave er at sørge for, at din hud forbliver sund og smuk. Du kan i denne guide læse alt om, hvordan du bærer dig ad med at få en smuk hud.

Du vil muligvis mene, at du har prøvet alt, men er du nu også helt sikker på det? Der findes med garanti nogle effektive løsningsforslag, som du endnu ikke har prøvet kræfter med.

Rens din hud morgen og aften

Du bør så vidt muligt rense din hud mindst to gange om dagen – gerne om morgenen og om aftenen. Det betyder måske, at du skal stå fem minutter tidligere op, men er det virkelig så slemt?

Rens din hud med vand og brug gerne en kemikaliefri ansigtsrens med en pH-værdi på omkring 6,5. Du bør rense din hud, uanset om du har været aktiv i løbet af dagen eller ej. Når du skal vaske dit ansigt, bør du finde en engangsvaskeklud eller en stofklud frem fra skuffen. Bruger du dine hænder, skal du sørge for at vaske hænderne grundigt, før du går i gang.

Drik masser af vand

Drikker man for lidt vand i løbet af dagen, kan det have en negativ indflydelse på både energiniveauet, koncentrationen og ikke mindst huden. Du risikerer nemlig, at din hud bliver tør og grålig at se på. Derfor skal du sørge for at drikke så meget vand som overhovedet muligt.

På en almindelig dag bør du drikke mellem halvanden og to liter væske – helst kun vand. Dyrker du sport og motion, bør du drikke endnu mere væske, så du ikke ender med at blive dehydreret.

Gå lange ture i naturen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du som voksen går minimum 10.000 skridt om dagen, så det bør være grund nok til at gå en masse kilometer i hverdagen. De lange gåture gavner ikke blot dit helbred, men også din hud.

Frisk luft og solskin gavner nemlig din hud på flere forskellige fronter. Har du tid og overskud, så tag dit overtøj på og bevæg dig ud i naturen. Du kan evt. tage din ægtefælle, mor eller bedste ven med under armen, hvis du vil have selskab på den daglige gåtur.
Undgå at blive solskoldet

Solen kan være hudens værste fjerne, men den kan også være hudens bedste ven – afhængig af situationen. Det er ikke desto mindre vigtigt, at du husker at vise respekt for solen, da solen kan gøre stor skade på din hud.

Er din hud meget sart, bør du bruge solcreme på alle solskinsdage, så du ikke bliver solskoldet. Det vigtigste er, at du bruger solcreme i ansigtet, men du bør også smøre solcreme på benene og armene, hvis du har t-shirt og shorts på. Selvom du sjældent bliver skoldet, bør du alligevel bruge solcreme.

Kan du mærke, at du er ved at blive solskoldet, bør du søge ind i skyggen med det samme. Der er nemlig ingen grund til at forværre den eventuelle skade yderligere.

Spis dig til smuk hud

Ja, den er god nok. Det er muligt at spise sig til en smukkere hud, men det er naturligvis ikke helt underordnet, hvad man putter i munden. Består din kost hovedsageligt af junkfood, så kan du godt vinke farvel til drømmen om en flottere og blødere hud. Spiser du derimod sundt og varieret, så vil du typisk blive belønnet med en flottere hud på sigt.

Er det dit største ønske at få en smuk hud, så skal du spise følgende:

  • Bær
  • Gulerødder
  • Fed fisk
  • Te (grøn og rød te)
  • Fuldkorn
  • Peberfrugt

Du kan bruge både fuldkorn, peberfrugt, fed fisk og gulerødder i flere delikate retter, så find din kreative side frem og bevæg dig ud i køkkenet.

Lad dig ikke friste af usunde snacks, alkohol eller sodavand

I de forrige afsnit kunne du læse om, hvilke fødevarer du skulle indtage, hvis du gerne ville have en sundere hud. Det er bestemt nyttig viden, men du skal også vide, hvad du helst ikke skal spise og drikke. Vi gennemgår det hurtigt herunder:

  • Chips og slik
  • Junkfood
  • Alkohol
  • Sodavand

Skal du tilfredsstile din søde tank, kan du sikkert føle dig fristet til at åbne en pose chips, men er det nu en god idé? Chips giver bumser og uren hud, så du bør holde fingrene væk fra skabet med chips, hvis du vil bevare en smuk hud. Du bør i stedet spise mørk chokolade med en kakaoprocent på minimum 75-80.

Er du ryger, så skal du hurtigst muligt indlede et rygestop, da rygning og smuk hud ikke hænger sammen. Det er bestemt ikke unormalt, at rygere døjer med diverse hudproblemer. Er din hud tør og uren, så kan det meget vel skyldes, at du ryger. Såfremt du ikke kan få hverdagen til at hænge sammen uden nikotin, så bør du købe en e-cigaret, da damp er betydeligt sundere for huden end tobaksrøg.

Sov godt om natten

Din søvn – eller skønhedssøvn om du vil – har stor betydning for dit helbred og din hud. Får du ikke mindst 7-8 timers søvn om natten, så vil du typisk få poser under øjne og røde øjne. Derudover vil du generelt se træt ud, og din hud kan være helt grå og kedelig at se på.

Træthed og mangel på søvn er årsag til mange hudproblemer, hvorfor du ikke bør gå på kompromis med din skønhedssøvn. Selvom du føler dig meget træt om aftenen, så skal du huske at fjerne makeup, før du smider dig i sengen.

Hvor meget søvn du reelt har brug for afhænger af dit helbred, din alder og dit aktivitetsniveau. Har du søvnproblemer, bør du tage snak med din læge, da der som bekendt er mulighed for at købe sovepiller og andre piller, som har en beroligende virkning.

Anskaf dig en dermaroller

Det er langt fra alle redskaber, som er lige effektive, når emnet er behandling af uren hud. En dermaroller er dog et fremragende eksempel på et redskab, som er pengene værd. Tryl din glatte hud frem igen ved at bruge en anmelderrost dermaroller.

Der er mange skønhedsklinikker, som udfører behandlinger med dermarollere, men du behøver ikke at betale en formue for skønhedsbehandlinger. Du kan nemlig nøjes med at købe en dermaroller, så du selv kan behandle din hud i hjemmet. Følger du den anbefaling, så kan du spare virkelig mange penge, da danske skønhedsklinikker generelt er meget dyre.

Hvilken dermaroller, du skal vælge, afhænger af, om du primært oplever problemer med akne, strækmærker, dybe ar, åbne porer eller pigmentmærker. Klik dig ind på vores dermaroller test, hvis du vil finde ud af, hvilken dermaroller du skal vælge.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here