Hvorfor elcykler med centermotor er at foretrække

0
Sunstar electric bike displayed during the japanese festival in Geneva on the 7th october 2012

Efterspørgslen på elcykler er så stødt stigende, at de mest fremtrædende producenter har svært ved at følge med. Det er heldigvis ikke ensbetydende med, at du ikke kan få fingrene i en ny elcykel, da mange af de mest populære elcykler lagerføres hos flere danske forhandlere.

Det er ingen hemmelighed, at der er nogle typer af elcykler, som er mere eftertragtede end andre. I øjeblikket er der stor interesse for elcykler med centermotor, men hvorfor er det så attraktivt at eje en elcykel med centermotor? I artiklen vil vi gennemgå nogle af de vigtigste fordele.

Fordele ved en elcykel med centermotor

Langt størstedelen af alle danske forbrugere vil vælge en elcykel med centermotor frem for en anden motortype, men hvad er årsagen til det?

God balance og vægtfordeling

Skulle du mod forventning være i tvivl om, hvad der definerer en centermotor, så kan vi fortælle dig, at elcyklens motor (centermotor) er monteret på kranken – på midten af stellet. Det er en gunstig placering, fordi det giver en god balance og vægtfordeling. Det resulterer ikke mindst i afbalancerede køreegenskaber, som man ikke kan ønske sig bedre.

Nemt at skifte dæk eller slange

Det er ikke verdens sjoveste opgave at skifte dæk eller slange på en elcykel, men det er ikke desto mindre noget, man kan risikere at komme ud for. Det er som regel meget simpelt at skifte eller lappe dæk på en elcykel med centermotor, så her gør den omtalte motortype sig positivt bemærket endnu en gang.

Egnet til længere cykelture

Det er ikke alle elcykler, der er lige egnede til længere cykelture, men en elcykel med centermotor er som regel tilegnet mellemlange og lange distancer. Der er med andre ord rig mulighed for at cykle ud og opleve verden. Er der mange stejle bakker på din cykeltur, så vil en elcykel med centermotor endnu en gang komme dig til gavn. Centermotoren sørger nemlig for, at kraften bliver overført til det bagerste hjul, så du nemmere kan overkomme selv de stejleste bakker.

Realistisk cykeloplevelse

Forskellene på en elcykel og en traditionel cykel er nemme at få øje på, men du kan alligevel opnå en realistisk cykeloplevelse med en elcykel med centermotor. Du vil nemlig opleve, at det føles som om at cykle normalt – blot med en smule mere medvind.

Test forskellige motortyper

Du har allerede kunnet læse, at centermotoren er den mest populære motortype, men betyder det, at det er strengt nødvendigt, at du køber en elcykel med centermotor? Nej, du skal selvfølgelig have lov til at træffe dine egne valg, hvorfor du bør teste forskellige motortyper, før du foretager dig yderligere.

Der findes helt overordnet set tre motortyper bestående af følgende:

  • Baghjulsmotor
  • Centermotor
  • Forhjulsmotor

Der er naturligvis fordele og ulemper ved alle tre varianter, så du bør bruge lidt energi på at undersøge, hvilken motortype der taler til dig og dine behov. Det nemme er at gøre det samme som alle andre, men vi kan ikke garantere dig, at en elcykel med centermotor er noget for dig.

Er en elcykel med centermotor pengene værd?

Det er et faktum, at elcykler med centermotor som udgangspunkt er en tand dyrere end elcykler med andre motortyper. Det kan i den anledning være interessant at kigge på, om en elcykel med centermotor er pengene værd, da du gerne skal have fuld værdi for pengene. Der findes ikke et entydigt svar på førnævnte spørgsmål, men vi vil gerne fortælle, hvad vi mener om denne sag.

Vores objektive vurdering er, at en elcykel med centermotor er pengene værd, fordi denne motortype byder på så mange fordele. Du betaler en lidt højere pris, men du er til gengæld også sikret en elcykel med formidable køreegenskaber, hvorfor pengene er givet godt ud. Det kan af og til godt betale sig at investere flere penge, hvis det viser sig, at man kan få en bedre elcykel for pengene.

Du kan måske være tilbøjelig til at tænke, at enhver elcykel med centermotor er pengene værd, men det kan du desværre ikke være sikker på. Der er nemlig stor forskel på kvaliteten og den forventede levetid fra elcykel til elcykel, så du bør bruge tid på at finde den helt rigtige elcykel. Bruger du tid på at udforske vores elcykel test, så kan du med sikkerhed finde en passende elcykel.

Er placeringen af motoren den eneste vigtige faktor?

Det er meget forskelligt, hvilke faktorer vi danskere prioriterer højest, når det drejer sig om køb af elcykler. Placeringen af motoren er en vigtig faktor, men det er langt fra den eneste, da der også skal tages hensyn til mange andre faktorer.

Nedenstående faktorer bør inddrages i dine overvejelser:

  • Batterilevetid
  • Garantivilkår
  • Brugervenlighed
  • Pris
  • Kvalitet

Du finder den perfekte elcykel ved at tage udgangspunkt i dine personlige krav, da det hele gerne skal gå op i en højere enhed. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at gå på kompromis, men du kan som udgangspunkt sagtens finde en elcykel med centermotor, som byder på høj kvalitet og glimrende brugervenlighed.

Hvem fremstiller elcykler med centermotor?

Det er glædeligt at kunne fortælle, at der er rigtig mange producenter, som har specialiseret sig i at udvikle og fremstille elcykler med centermotor. Du behøver altså ikke at lede længe for at finde en elcykel med centermotor. Du skal dog være opmærksom på, at producenten af elcyklen og producenten af motoren ikke altid er den samme.

Alle nedenstående producenter står bag elcykler med centermotor:

  • Cannondale
  • Focus
  • Gazelle
  • Kildemoes
  • Scott
  • Trek
  • Kalkhoff

Panasonic, Shimano, Yamaha, Bosch og E-Going er nogle af de producenter, som står bag de motorer, som du finder på de bedst solgte elcykler på det danske marked.

Hvordan fungerer en centermotor?

En centermotor er faktisk slet ikke så kompliceret endda, da den fungerer på samme måde som de fleste andre motortyper. Stopper du med at træde i pedalerne, så vil hjælpemotoren stoppe umiddelbart efter. Den intelligente sensor sørger for at registrere, om du træder i pedalerne, og hvor hurtigt du cykler.

Det karakteristiske ved centermotoren er, at du skal bruge lidt flere kræfter på at få hjælp fra hjælpemotoren. En elcykel med centermotor er altså ikke henvendt til de svageste mennesker, da man gerne skal have mulighed for at bruge egne kræfter. Det er med til at forklare, hvorfor nogle ældre mennesker hellere vil købe en elcykel med forhjuls- eller baghjulsmotor.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here