Sådan rengører og vedligeholder du din gasgrill

0

Grillmad er et sikkert hit blandt os danskere, men vi er knap så glade for at rengøre vores grill efter brug. Det kan være både tidskrævende og besværligt at rengøre en gasgrill, hvis man vel at bemærke ikke har sat sig ind i, hvordan man kan rengøre gasgrillen på en nem og effektiv måde.

Du har klikket dig ind på den rigtige side, hvis du gerne vil lære, hvordan du kan spare tid på den faste rengøring af din gasgrill. Det er med garanti meget mere simpelt, end du regner med, så gå ikke glip af vores mange gode tips.

Rengøring af grillrist

Selvom du har mere lyst til at drikke et glas rødvin, når du har spist grillmad, så bør du alligevel sætte lidt tid af til at rengøre grillristen. Du kan i den forbindelse bruge en støbejernsbørste, da denne børstetype er velegnet til rengøring af grillristen.

Det kan ikke anbefales at rengøre risten lige efter, du er færdig med at grille. Rengører du risten med det samme, så risikerer du, at madrester og sovs tilstopper børsten og dermed gør børsten ubrugelig. Det er dog klogt at rengøre grillristen samme aften i stedet for at vente til dagen efter. Bliver du ved med at udsætte rengøringen, så ender det måske med, at du til sidst glemmer at få det gjort.

Hvordan du skal rengøre grillristen afhænger i høj grad af, hvilket materiale grillristen er fremstillet af. Ønsker du at rengøre risten ekstra grundigt, så kan du tage den ud af gasgrillen, så du får mere arbejdsplads. Når du skal rengøre grillristen, bør du også have køkkenrulle, grillbørste og non-stick spray ved din side.

Det skal du gøre:

  1. Skrab bunden (brug en grillskraber)
  2. Fjern overskydende fedt- og madrester (brug køkkenrulle)
  3. Børst risten (brug en grillbørste)
  4. Brug en non-stick spray (beskytter mod rust)

Såfremt grillristen mod forventning ikke bliver helt ren, kan du gentage processen, da langt de fleste mad- og fedtrester kan fjernes med førnævnte midler. Det er i øvrigt en fordel at rengøre grillristen, når den stadig er lidt varm, da det vil gøre det lettere at fjerne snavset.

Rengøring af bund og låg

Det kan måske virke en smule overflødigt at rengøre grillens bund og låg, men det er faktisk en nødvendighed. Du kan fjerne de mest overfladiske fedtrester med en køkkensvamp, fedtopløsende rengøringsmiddel og varmt vand. Hjælper det ikke, så kan du bruge en grillskraber til at fjerne mere genstridige fedtrester.

Består gasgrillens yderside af rustfrit stål, kan du med fordel behandle overfladerne med grillrens. Det er med grillrens muligt at holde rustfrie stålflader rene, ligesom det er muligt at beskytte fladerne mod flyverust. De emaljerede dele bør rengøres med sæbevand og en fugtig klud.

Det skal du gøre:

  1. Fjern overfladiske mad- og fedtrester (brug køkkensvamp, vand og fedtopløsende rengøringsmiddel samt evt. køkkenrulle)
  2. Fjern genstridige fedtrester (brug en grillskraber)
  3. Brug grillrens (hvis gasgrillen har en yderside af rustfrit stål)
  4. Brug sæbevand og en fugtig klud (til behandling af emaljerede dele)

Rengøring af arbejdsborde

I dag er det nærmest et must-have at eje en gasgrill, som er udstyret med et eller flere arbejdsbord(e), da disse borde giver grillmesteren de bedste arbejdsbetingelser. Ejer du en gasgrill med arbejdsborde, så kan du tilberede salater, samtidig med at du kan holde øje med kødet på grillen. Du får dermed et lille udekøkken, så du ikke behøver at bevæge dig mere end højst nødvendigt.

Der er al mulig god grund til at benytte sig af de arbejdsborde, som er blevet monteret på gasgrillen, men du skal selvfølgelig også huske at rengøre arbejdsbordene efter brug. Det er heldigvis en af de mindre komplicerede rengøringsopgaver, så lad dig ikke skræmme.

Arbejdsbordene kan som regel rengøres på få minutter, da du blot skal bruge en balje vand og en fugtig klud. Går fedtet og snavset ikke væk, kan du bruge en køkkensvamp og fedtopløsende rengøringsmiddel, så bordene bliver helt rene.

Det skal du gøre:

  1. Fjern fedt og snavs med en fugtig klud
  2. Brug køkkensvamp og rengøringsmiddel (til at fjerne genstridigt fedt og snavs)
  3. Tør bordene af med køkkenrulle

Rengøring af drypbakke

Før du kan holde fri, skal du også lige have rengjort / tømt drypbakken. Drypbakken bør først tømmes, når grillen er helt afkølet. Har du sikret dig, at grillen er afkølet, så kan du tømme drypbakken for aske og madrester. Det frarådes på det kraftigste at tømme drypbakken i haven, da aske kan indeholde tungmetaller. Du bør derimod hælde indholdet ned i skraldespanden for at skåne både helbred og miljø.

Det skal du gøre:

  1. Hæld drypbakkens indhold ned i skraldespanden (ikke i haven)

Forlæng gasgrillens levetid og skån dit helbred

Hvorfor skal jeg overhovedet bruge tid på at rengøre min gasgrill? Det skal du gøre af flere forskellige grunde.

Af helbredsmæssige grunde er det meget afgørende, at man sørger for at rengøre gasgrillen grundigt, når man har brugt den. Rengøring bør være obligatorisk, uanset om man har tilberedt mad til to personer eller en større forsamling.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har det afgørende betydning, at du ved, hvordan du rengører grillristen og fjerner bakterier. Trodser du alle anbefalinger ved at undlade at rengøre grillristen, vil du være mere tilbøjelig til at blive ramt af sygdom.

Hyppig rengøring og jævnlig hovedrengøring af gasgrillen bør ikke blot udføres af helbredsmæssige grunde. Det bør nemlig også udføres med henblik på at forlænge gasgrillens levetid. Rengører du altid din gasgrill efter brug, vil du opleve, at vedligeholdelsesdelen bliver meget mere simpel og overkommelig, og det er jo ikke nogen dårlig ting, vel?

Opbevaring af gasgrill

Det er ingenlunde underordnet, hvordan du vælger at opbevare din gasgrill, hvis du altså har et ønske om, at gasgrillen holder sig flot og funktionel i mange år endnu. Opbevar med fordel grillen et tørt sted – evt. i garagen, i cykelskuret eller på en overdækket terrasse.

Derudover bør du ofre nogle penge på overtræk til din gasgrill, så gasgrillen er godt beskyttet mod vind og vejr. Du bør desuden være opmærksom på, hvilke regler der gælder for opbevaring af gasflasker. Det er f.eks. ulovligt at opbevare gasflasker på altanen, hvis man bor i en etageejendom.

Læs meget mere om emnet i vores gasgrill test.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here